digte om kærlighed

                                                        digte om kærlighed

Christian Winther

„Hvor tindrer nu min Stjerne?

Hvor dølger sig min Skat?

Dig søger i det Fjerne

Min Sjæl ved Dag og Nat.

Dig lokker nu min Stemme;

Jeg veed, Du kommer jo,

Thi aldrig kan Du glemme,

Du skjenked mig din Tro!“

Men Hjorten dreied Øret,

Den vendte Hov’det lidt;

Det var de samme Toner,

Som den fornam saa tidt.

Det lod ret, som den sukked

Og atter laae den ned.

Tungt aanded Ungersvenden

Og blev saa atter ved.

„Hver Nat er jo vor Sommer,

Dens Blomster ere vi;

Naar Dagen den kommer,

Er vor Sommer forbi.

O, yndigste Kjærminde!

O, Elskovsrose rød!

I Mulm jeg kan Dig finde,

For din Duft er stærk og sød!“

Saa nynned han og løste

Med den vaersomste Haand

Af begge sine Ankler

De stærktsnoede Baand;

Og lempeligt han listed,

Med høitbankende Barm,

Den allersidste Løkke af,

Som kuede hans Arm.

Han sagte lod sig glide

Fra Dyrets brede Ryg,

Ned sank han ved dets Side

Paa Mosteppet tryg.

Dog knap sig følte Hjorten

For Baand og Byrde qvit,

Udstødte den et Brøl,

Sprang op og kneised frit.

Med Bragen brød den gjennem

Den tætte, mørke Skov,

Den vækked de smaa Fugle,

Som sad der og sov;

Og længe hørte Svenden

Hver raslende Busk,

Og hvor Grenene de knaged

Ved de voldsomme Rusk;

Til fjernere sig tabte

Hver Lyd og hver Larm.

Da strakte han med Vellyst

Sin Fod og sin Arm;

Sin stivnede Nakke

Og sin martrede Lænd

Paa mosbløde Leie

Han lod nu segne hen.

Han folded sine Hænder,

Slog Kors for sit Bryst,

Og takkede Vorherre

Med hendøende Røst,

Fordi han havde frelst ham

Fra saa grusom en Død.

Dybt sank han saa i Dvale

Og glemte al sin Nød.



Meghan

Kærlighed er den bedste følelse.

Kærlighed er som en leg.

Kærlighed er, hvad jeg føler for dig.

Hver eneste dag.

Kærlighed er som et smil.

Kærlighed er som en sang.

Kærlighed er en stor følelse.

Der holder os i fuld vigør.

Jeg elsker dig med mit hjerte.

Min krop og min sjæl.

Jeg elsker den måde, jeg bliver ved med at elske.

Som en kærlighed jeg ikke kan kontrollere.

Så husk når dine øjne møder mine.

Jeg elsker dig af hele mit hjerte.

Og jeg har lagt min sjæl over til dig.

Lige fra starten.



Kærlighed

Du kom med lys og varme,
og jog mig fra mit ly
Som bjørnen fra sit vinterhi,
jeg vågned’ op på ny.
Du gav mit liv en ny værdi,
hvor håbet det blev født.
Du viste mig en verden som,
jeg aldrig før har mødt.

De kærtegn som du gav mig,
kan ikke ta’s igen,
Den kærlighed jeg fik fra dig,
beholder jeg min ven,
For selv hvis jeg blev glemt en dag,
er det du gav dog mit,
Og jeg vil huske hvert et kys,
der faldt så varmt og blidt.

Du skænked’ mig dit hjerte,
med åben sårbar hed,
Og det du gav var uden pris,
du gav af kærlighed.
Nu har du sat dit fodaftryk,
på sjælens sarte vej.
Du dryssed dine gyldne korn.
Hvor jeg dog elsker dig



Illusion

Jeg møder dig på gaden,
men du slår blikket ned,
vi har en ting tilfælles,
som ingen andre ved,
men mødes vores øjne,
et kort sekund iblandt,
så smerter det i såret,
jeg fik da du forsvandt.

Hvor dine smukke øjne,
dog hviled’ ømt på mig.
og dine blide kærtegn,
blev givet som i leg.
Vi skjulte os for verden,
hvor ingen andre så,
den lille leg med lykken,
vi aldrig kunne nå.

Jeg turde ikke trodse,
kald du mig kun kujon,
jeg ved at vores drømme,
var blot en illusion.
men jeg vil altid mindes,
de stunder som vi fik,,
og jeg vil aldrig glemme,
dit vemodsfyldte blik.



Du møder mig med åbent sind,
og lægger dine arme,
omkring min hals, og kind mod kind,
du gi’r min sjæl lidt varme.
Det er så rart at føle,
jeg får værdi igen,
og det skal du ha’ tak for
min egen lille ven.

Hvad er det du fortæller mig,
kan hesten virk’li flyve,
og er det virk’li rigtigt sandt.
Man må jo ikke lyve.
Du nikker blot og smiler.
Du gør vist grin med mig.
Jeg tog nok sjov for alvor,
når alting var en leg.

Min kære lille søde skat.
Du bryder mine skranker.
Du gør mit sind så ungt igen,
med dine sjove tanker.
Har nogen spist min kage.
Var det en elefant,
og har du virk’li set det.
Så må det være sandt.

Hvor er din verden rig og stor,
med fabeldyr og trolde,
at den er fyldt med fantasi,
det spiller ingen rolle,
for dine øjne stråler,
når du fortæller løs.
Så bli’r jeg varm om hjertet,

min kære lille tøs.